STUDIEKORET henvender sig til sangere, der tager korarbejdet seriøst, og er interesseret i at opnå et velklingende resultat – samtidig med ønsket om at udvikle stemmen.
Almindeligvis vil et sangkor være sammensat af mennesker, der synger “med den stemme de har”, dvs. hver især har deres egen opfattelse af, hvad det er at synge. Idéen med STUDIEKORET er at samles om de samme klanglige idealer, arbejde fra det samme sanglige udgangspunkt baseret på en fælles opfattelse af klang, artikulation etc.
Det musikalske arbejde vil derfor begynde med fællestræning – ikke kun ment som opvarmning – men som egentlig sangteknisk træning og uddybning af stemmens grundfunktioner, så vi derigennem kan opnå en fælles korklang ud fra en ensartet vokaldannelse.
Repertoiret udvælges løbende baseret på sanglige og/eller stilmæssige kriterier. Vi synger det, der lige nu giver mest mening for korets udvikling. Vi tillader os at vælge frit fra både det klassiske som det rytmiske repertoire.
Den enkelte sanger må være indstillet på selvstændigt at arbejde med stemmen hjemme og kombinere de tekniske udfordringer med det aktuelle korrepertoire. Dvs. der må skabes plads til øvning i de daglige rutiner.
Hver korprøve varer 2 1/2 time med en kort pause mellem den tekniske øvning og den egentlige korprøve.
Korinstruktionen vil foregå med klaverledsagelse under prøverne (også til instudering af a cappella satser) og i forbindelse med akkompagnerede satser ved eventuelle koncerter eller anden form for optræden.
Koret oprettes under LOF i Slagelse. Prisen for deltagelse i koret er afhængig af antal kormedlemmer og kortimer og bliver opkrævet, når koret er startet op.
Start: mandag 29.08.11 til 29.08.11, kl. 19:30-22:00
Holdtimer: 2,5 – Sted: F.6 – Østre Skole, Skovsøgade 10, 4200 Slagelse.
LOF Slagelse-Korsør-Skælskør, hold 112069
Tlf. 58 52 56 81, email: lof@lof-slagelse.dk
Tilmelding sker her

Henter 
