Modulkurserne hos ”Sang uden grænser” er niveaudelte. Dvs. du altid vil kunne finde et kursus, der lige netop passer dig, der hvor du er. For at gøre undervisningen så effektiv som det er muligt, sammensætter vi holdene ud fra deltagernes sanglige forudsætninger alene – ikke ud fra alder, køn eller lignende.
Mentaltræningens udgangspunkt er at grundlægge en forståelse hos den enkelte for vores mentale funktioner, og deres betydning for os – ikke alene som sangere, men også som mennesker. Oplevelsen på kurset følges op med et træningsprogram til videregående studier hjemme.
At synge til et publikum fra en scene er et drama i sig selv. Det sceniske håndværk betyder at arbejde med sig selv og sit udtryk i de helt dybe lag. I de praktiske øvelser vil du få udviklet din kropslige fortælleteknik, og gennem arbejdet med teksterne vil du finde det udtryk, der både er dækkende for teksten og for dig selv som fortolker. Dette gælder ikke kun for musical og operasangere, men i høj grad også for solisten, der ønsker at give sine tilhørere en oplevelse.
INTENSIVT SANGKURSUS – 12 dages ophold i udlandet i sommeren 2012 i Firenze

Henter 
